KTFoto2.jpg

I aften åbner tilmeldingen for alle - her er, hvad du skal vide

Vi ved, at der er masser af run på, når tilmeldingen åbner til næste sæson i HEI Svømning. Vi har derfor lavet en kort guide. 

  1. Kl. 20.00 åbner vi op for, at alle kan tilmelde sig den nye sæson i HEI Svømning (og ikke kun nuværende medlemmer). Du kan med fordel sørge for at være logget ind med den profil, som du ønsker at tilmelde. 
  2. Tilmeldingen sker under holdtilmelding og foregår efter først til mølle.
  3. Hvis du ønsker at tilmelde et barn, som ikke passer til den opsatte aldersgruppe, så lad vær med at gå i panik. Tilmeld dit barn til et hold, som svarer til den pågældende alder, og skriv en mail bagefter til os på info@hei-swim.dk, så finder vi en løsning. Hvis dit barn på 6 år fx. har gået på Letøvet i denne sæson, så kan han/hun selvfølgelig fortsætte på Letøvet næste sæson, såfremt det ønskes. 
  4. Vi har generelt sat deltagerantallet på holdene en smule ned for at give os selv lidt fleksibilitet, og vi kommer til at bruge de første tre uger i næste sæson på at se børnene an og vurdere, om nogle skal rykke rundt. Derudover ved vi, at der altid sker små rokader efter en sommerferie på grund af andre fritidsaktiviteter, fraflytning og så videre. Med andre ord: Hvis ikke du får plads på din førsteprioritet, så løser det sig muligvis alligevel. 
  5. Du kan godt tilmelde dig ét hold og samtidig stå på venteliste på et andet hold. 
  6. Ventelisten er den eneste vej ind på hold, som er fyldt op, men som du virkelig gerne vil tilmeldes.
  7. Hvis du har brug for hjælp i aften eller noget kikser, så sidder vores svømmeskoleleder Mette klar ved mail og telefon indtil kl. 21.00: info@hei-swim.dk // 5335 8041