LET ØVEDE
Beskrivelse
Let Øvede er det trejde hold i Svømmeskolen og henvender sig til børn i alderen 6-10 år.
Her udvikler svømmeren de fire grundlæggende færdigheder (elementskifte, vejrtrækning, balance og bevægelse), så svømmeren med forskellige bevægelsesmønstre kan tilbagelægge en længere distance med koordineret og tilpasset vejrtrækning med udånding under vandet. Desuden lærer svømmeren på forskellige måder at kunne springe i, dykke og opholde sig trygt på dybt vand.
Holdet svømmer 30 minutter én gang om ugen.
Krav
Som udgangspunkt skal svømmeren have gennemført Begynder eller være i stand til at udføre de øvelser, der kræves for at gennemføre Begynder. Såfremt svømmeren er over 8 år, men ikke behersker målsætningen for Begynder, skal der tages kontakt til Svømmeskolelederen, så der kan findes en alternativ løsning.
Målsætning
Svømmeren har gennemført Let Øvede, når han/hun har opnået nedenstående mærke:
Svømning 2
- Udføre et hovedspring
- Svømme 2 stilarter
- Stå på en bensparksplade
- Svømme en bane fedtmulecrawl
- Sætte af fra kanten og glide til bassinmidten
- Udføre delfinhop på tværs af bassinet