TRI, Masters & Open Water henvender sig til erfarne svømmere over 25 år, der har interesse for TRI, Masters og Open Water. Her bliver du udfordret fysisk gennem svømningen, således at du på sigt vil være i stand til at svømme minimum to kilometer. Preben Jacobsen fungerer som holdets træner og udarbejder hver gang et program, som man svømmer efter. Preben er selv medlem af holdet, og svømmer derfor med på programmerne. Programmerne er differentieret i to niveauer. Niveaumæssigt skal man som minimum kunne svømme crawl og klare 100 meter på under 2 minutter.
På holdet vil du møde andre ligesindede, hvilket giver mulighed for interesse- og vidensdeling, og skaber et socialt element i træningen.
Holdet svømmer primært mandage fra 20:00 til ca 21:15 og onsdage fra 20:15 til ca 21:30, hvor lørdagstræningen er lidt mere, når det passer dig.
Derudover har du som svømmer på TRI, Masters & Open Water også adgang til at svømme på lige fod med motionssvømmerne torsdag aften kl. 20-21:45 samt søndag morgen kl. 08-10.
OBS: Man skal senest være oppe af vandet kl. 21.35 og ude af omklædningen kl. 21.45.
Vi forbeholder os retten til at nedlægge et hold, hvis der ikke er nok tilmeldinger.
Hvis man ønsker at afmelde sig inden for de første 3 uger af sæsonstart, får man hele beløbet retur.