Fra efteråret 2024 kan du ikke længere betale med kontanter i HEI Svømning fx. til Åben Klub/Gæstesvømning. Derfor introducerer vi klippekortet. Klippekortet kan bruges til 'Motionssvømning' (mandag aften, tirsdag aften, onsdag aften, torsdag aften samt lørdag og søndag morgen) og til Åben Klub/Gæstesvømning hver søndag mellem kl. 13-17.
Køb af klippekort forudsætter, at du er medlem af HEI Svømning enten i form af holdtilmelding eller som basismedlem (75 kroner for en sæson). Klippekortet er personligt og kan bruges både i efteråret 2024 og foråret 2025. Men dit basismedlemsskab eller holdtilmelding skal altid fornyes ved årsskiftet. Når du køber et klippekort, vil HEI's svømmeskoleleder printe og gøre det klar til afhentning i HEI. Du får besked, når det er klar til afhentning.