Klubmodul henter siden
Svømmeskolen for børn & unge
HEI Stjernesvøm - for børn med behov for lidt ekstra | 041
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info

HEI's Svømmeskole er for alle børn, der ønsker at bevæge sig i vand, lege og ikke mindst lære at svømme. Svømmeskolen er inddelt i fire grundlæggende niveauer med hver deres tilhørende kompendium. Der udbydes forskellige udgaver af samme type hold på svømmeskolens niveauer. For eksempel kan du som letøvet svømmer gå på: Letøvet på midten, Letøvet eller Letøvet 2.0. De tre hold arbejder ud fra det samme kompendium, men bassinet bliver brugt forskelligt afhængigt af, hvad for et hold der er tale om. 

Første niveau: Plask & Leg. To typer hold: Plask & Leg med forældre + Plask & Leg uden forældre. Aldersgruppe 3-5 år. Læs kompendium: HEI svømmekompendium - Plask og Leg - final udgave.pdf

Andet niveau: Begynder. Én slags hold. Primære aldersgruppe: 5-7 år. Læs kompendium: Svømmekompendium - Begynder - FINAL.pdf

Tredje niveau: Letøvet. Tre typer hold: Letøvet på midten, Letøvet + Letøvet 2.0 (på langs). Primære aldersgruppe: 7-9 år. Læs kompendium: Svømmekompendium - Letøvet - FINAL.pdf

Fjerde niveau: Øvede. Tre typer hold: Øvede I (45 min.), Øvede II (60 min.) + Øvede Teens (Teen Masters). Aldersgruppe: 9-13 år. Læs kompendium: HEI Svømmekompendium - Øvede - FINAL.pdf

Læs mere

OBS: Tilmelding sker via mail til svømmeskoleleder Mette: info@hei-swim.dk

HEI Stjernesvøm er et nyt hold i foreningen, som primært henvender sig til børn med autisme. Undervisningen vil grundlæggende have samme indhold som svømmeskolens øvrige hold for aldersgruppen, men her er der lagt stor vægt på faste rutiner, faste voksne, ro. visualisering og mulighed for at trække sig, når behovet opstår. Vi er således eneste hold i bassinet, når vi træner. Holdets instruktør er vores svømmeskoleleder Mette, som selv har en dreng med autisme.  

Da vi ønsker at sammensætte et hold, hvor børnene matcher hinanden bedst muligt, foregår tilmeldingen lidt anderledes end på foreningens øvrige hold. Har du således et barn, som du ønsker at tilmelde, skal du sende en mail til svømmeskoleleder Mette på info@hei-swim.dk, hvori du sætter nogle ord på, hvad der kendetegner dit barn, og ikke mindst lidt om hvordan dit barn har det med vand. Holdet er især relevant for de elever i 0.-2. klasse, der går i specialklasse på Sølystskolen, som vi allerede har en god dialog med.   

Vi forventer forud for første træning at invitere alle børn og forældre ned til et besøg i svømmehallen, så alle kan se faciliteterne og sammen få besked om, hvad der skal ske på holdet og hvad man gør, når man går til svømning. Vi glæder os!

Startdato
19.08.2024
Slutdato
20.12.2024
Pris
1050,00 kr.