Har du et bestyrelsesmedlem i maven? Så læs med her!

HEI Svømning drives af og for vores medlemmer, og vi vil så gerne have, at vores bestyrelse afspejler hele vores klub. Vi søger nye bestyrelsesmedlemmer - meget gerne med kompetencer inden for strategiudvikling, økonomi og/eller frivillighed. Har du samtidig børn i svømmeskolen eller svømmer du selv i klubben, så er du en oplagt kandidat.

Når HEI Svømning holder generalforsamling den 20. marts, bliver der to bestyrelsespladser ledige. HEI Svømning er en klub i rivende udvikling: Vi har netop ansat en fuldtidsleder til svømmeskolen, vi har så småt sat gang i en opdatering af vores klubhus og så har vi en perlerække af nye aktiviteter i pipeline. Med andre ord er vi på en rejse væk fra at drifte og hen til at udvikle. Vil du være med?

I den kommende bestyrelsesperiode kommer vi blandt andet til at snakke om økonomi og prioritering af opgaver. Vi skal snakke om børnesyn og kvalitetssikring af svømmeskolen. Vi skal tale om rekruttering og fastholdelse af frivillige - og ikke mindst ... Så skal vi lægge en strategi for, hvordan klubben og klubhuset bliver et endnu stærkere, lokalt samlingspunkt for beboerne i Egå/Skæring/Hjortshøj.

Vi mødes cirka hver anden måned og holder møder af to-tre timers varighed. Derudover skal du forvente mailkorrespondance og mindre opgaver mellem møderne. 

Vi vil så gerne have, at vores bestyrelse afspejler vores mange aktiviteter. Så hvis du ved noget om strategiarbejde; økonomiudvikling; pædagogik, børn og sport; frivillighed; eventafvikling eller fællesskaber OG samtidig kan sætte flueben ved én af de følgende betegnelser:
—> motionist
—> pensionist
—> forældre til et barn i svømmeskolen
—> styrketræner
—> vandgymnast
—> forældre til en hjælpetræner
—> triatlet” og/eller 
—> en der selv eller hvis barn frisvømmer om søndagen

SÅ HÅBER VI, at du kan se dig selv blive en del af vores bestyrelseshold. Man kan jo altid starte som suppleant.

Vil du vide mere?
Så kontakt en de blivende bestyrelsesmedlemmer:

Louise Thusgård Hørlyck: 4185 8170 // louisetk@gmail.com
Line Ekander: 2099 8979 // lineekander@gmail.com
Birgith Grove: 2890 4835 // kassehei@gmail.com