Klubmodul henter siden
Svømmeskolen for børn & unge
Øvede II (60 min.) | 038
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info

HEI's Svømmeskole er for alle børn, der ønsker at bevæge sig i vand, lege og ikke mindst lære at svømme. Svømmeskolen er inddelt i fire grundlæggende niveauer med hver deres tilhørende kompendium. Der udbydes forskellige udgaver af samme type hold på svømmeskolens niveauer. For eksempel kan du som letøvet svømmer gå på: Letøvet på midten, Letøvet eller Letøvet 2.0. De tre hold arbejder ud fra det samme kompendium, men bassinet bliver brugt forskelligt afhængigt af, hvad for et hold der er tale om. 

Første niveau: Plask & Leg. To typer hold: Plask & Leg med forældre + Plask & Leg uden forældre. Aldersgruppe 3-5 år. Læs kompendium: HEI svømmekompendium - Plask og Leg - final udgave.pdf

Andet niveau: Begynder. Én slags hold. Primære aldersgruppe: 5-7 år. Læs kompendium: Svømmekompendium - Begynder - FINAL.pdf

Tredje niveau: Letøvet. Tre typer hold: Letøvet på midten, Letøvet + Letøvet 2.0 (på langs). Primære aldersgruppe: 7-9 år. Læs kompendium: Svømmekompendium - Letøvet - FINAL.pdf

Fjerde niveau: Øvede. Tre typer hold: Øvede I (45 min.), Øvede II (60 min.) + Øvede Teens (Teen Masters). Aldersgruppe: 9-13 år. Læs kompendium: HEI Svømmekompendium - Øvede - FINAL.pdf

Læs mere

Øvede er fjerde trin i svømmeskolen. Niveauet har to indgange: du kan starte på Øvede I, som svømmer 45 minutter, eller gå direkte til Øvede II, som er i vandet i en time. Indholdet på de to hold er grundlæggende det samme. Forskellen er, hvor lang tid børnene svømmer og leger i vandet.  

På Øvede handler undervisningen om, at børnene tillærer sig nye færdigheder inden for stilarterne, og at de bevarer deres glæde ved at bevæge sig i vand. Overordnet set arbejder vi henimod, at børnene opnår et solidt svømmeteknisk niveau

Grundlæggende handler undervisningen på Øvede om at: 1) Bygge oven på allerede tillærte færdigheder og kunne svømme tre forskellige stilarter. 2) Opnå nye færdigheder inden for selvredning og førstehjælp. 3) Kunne svømme minimum 200 meter – heraf 50 meter på ryggen. Men der skal stadig være plads til at lege og bevæge sig frit i vandet - det hele skal ikke handle om svømning.

Undervisningen varetages af en kompetent træner og hjælpetræner, som begge er på kanten.  

Startdato
19.08.2024
Slutdato
20.12.2024
Tid/Sted
Fredag 16:15-17:15 Sølystskolen, Svømmehallen
Pris
463,00 kr.
50,00% rabat fratrukket.