OBS NYT:
Alle børnehold starter fremover med 5 minutter på land, som skal bruges til at styrke fællesskabet og give en god start på træningen.
Det betyder, at træningen fremover varer 35 minutter i alt: 5 minutter på land og 30 minutter i vandet.
Begynder er andet trin i svømmeskolen. Her lærer vi gennem leg, og aktiviteterne i træningen bygger videre på fundamentet fra Plask & Leg. Med udgangspunkt i de fire svømmefærdigheder (elementskift, vejrtrækning, balance og bevægelse) skal børnene fortsat lære at blive fortrolige med vandet og ikke mindst have det sjovt i vandet.
På Begynder skal vi blandt andet lære at bevæge os over en kortere distance uden redskab og med kontrolleret vejrtrækning. Desuden lærer vi at balancere (flyde) uden brug af redskaber, og vi træner dét at kunne orientere sig i og under vand.
I undervisningen indgår brug af blæksprutte- og hajmærket fra SvømDanmarks koncept AquaChamp. Der undervises fra kanten af en kompetent træner, og to-tre hjælpetrænere i vandet.
Hvad skal man kunne for at starte?
Som udgangspunkt skal svømmeren have gennemført Plask & Leg eller være i stand til at udføre de øvelser, der kræves for at gennemføre Plask & Leg (Læs krav her: Plask & Leg/haletudser).
Såfremt svømmeren er over 6 år gammel, stilles der ingen krav for at starte på Begynder.
Vi forbeholder os retten til at nedlægge et hold, hvis der ikke er nok tilmeldinger.
Hvis man ønsker at afmelde sig inden for de første 3 uger af sæsonstart, får man hele beløbet retur.